Varsling om udfasning af gamle versioner af KOSDY-snitflader

Den 1. maj 2020 udfases alle gamle versioner af snitfladerne Klassifikation, Organisation, Sags- og Dokumentindeks samt Ydelsesindeks på Serviceplatformen.

Den 31. juli 2019 udsendte KOMBIT et varsel om, at gamle versioner af KOSDY-snitfladerne udfases den 1. maj 2020, og at leverandører, der anvender de pågældende snitflader i deres løsninger, skal indgå nye serviceaftaler og integrere til den nyeste version af den pågældende snitflade. Det drejer sig om de gamle versioner af snitfladerne Klassifikation (SF1510), Organisation (SF1500), Sags- og Dokumentindeks (SF1470) samt Ydelsesindeks (SF1490) (tilsammen KOSDY). KOMBIT gensender hermed varslet for at sikre, at alle anvendere i god tid inden den 1. maj indgår nye serviceaftaler.

Gælder alle snitflader ældre end version 5

Varslingen gælder for alle snitfladeversioner ældre end Version 5 udstillet på Serviceplatformens produktionsmiljø og eksterne testmiljø. Det betyder, at snitfladeversioner ældre end Version 5 ikke kan benyttes efter den 1. maj 2020. Hvis ikke anvendersystemerne inden denne dato benytter seneste version 5, vil det herefter ikke være muligt at udveksle data med Serviceplatformen på de pågældende snitflader.

De nyeste snitfladeversioner, der træder i stedet for de versioner, der udfases, indeholder bl.a. udvidet validering, der sikrer en højere kvalitet af både ind- og udgående data i Støttesystemerne.

Hvad skal leverandørerne gøre?

For de berørte leverandører betyder det, at der skal etableres serviceaftaler og integreres til den seneste version af snitfladen. Bemærk, at der er ændret funktionalitet bl.a. i form af ændret validering af input og output i de seneste versioner af snitfladerne. Læs derfor mere på Digitaliseringskataloget.dk under de respektive områder.

For at etablere adgang til de seneste versioner af snitfladerne skal leverandørerne udføre følgende opgaver:

  • Opret nye serviceaftaler, som indeholder de ønskede snitflader, i STS Administrationsmodul
  • Afvent kommunal godkendelse
  • Udskift serviceaftale-UUID i kald til snitfladen
  • Verificer funktionalitet i eksternt testmiljø
  • Luk gamle serviceaftaler

Kommunale aftaleadministratorer vil jf. ovenstående skulle godkende de nye aftaler.

Der vil desuden, i henhold til vilkår for anvendelse af Serviceplatformen, blive udsendt direkte e-mails til alle registrerede serviceaftaleholdere med information om, hvilke serviceaftaler der er berørt af ændringen, og som dermed ikke længere vil være gyldige pr. 1. maj 2020.

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Change release manager
3268 0418