Ny release på Serviceplatformen og STS Administrationsmodul den 16.-17. februar

På grund af opdateringen vil Serviceplatformen og STS Administrationsmodul være utilgængelige i opdateringsperioden.

I servicevinduet udrulles release SP2020-02, der indeholder en række ændringer til Serviceplatformen og STS Administrationsmodul. I den forbindelse afvikles servicevinduer i både det eksterne test- og produktionsmiljø. Servicevinduet for Serviceplatformen og STS Administrationsmodul er planlagt til at vare fra søndag den 16. februar kl. 20.00 til mandag den 17. februar kl. 04.00.

Hvad betyder det for dig som anvender?

I tidsrummet lukkes for adgangen til Serviceplatformen og STS Administrationsmodul. Det betyder, at der i hele servicevinduet ikke kan administreres aftaler på Serviceplatformen.

Anvenderne skal ikke foretage sig noget i forbindelse med servicevinduet.

Hvad indeholder releasen?

Releasen indeholder ændringer og fejlrettelser til Serviceplatformen og STS Administrationsmodul. Releasens indhold er nærmere beskrevet i Releasenote SP2020-02 (Serviceplatformen og STS Administrationsmodul) i KOMBITs eksterne dokumentbibliotek.

Her kan du i dokumentet ”Nyt i STS ADM – Beskrivelser til release SP2020-02.pdf” læse mere om de funktionelle ændringer i STS Administrationsmodul.

Med denne release bliver det desuden muligt at udvide den SAML-kommunikation, der foregår mellem Context Handleren og tilsluttede Identity Providers for at kunne understøtte Step-up og Scoping. Step-up er aktuelt for de løsninger, som arbejder med flere forskellige sikkerhedsniveauer. Her kan Step-up give brugere mulighed for at logge på med en faktor og senere autentificere sig med en ekstra faktor. Læs mere i denne guide.

Hold dig orienteret om kommende releases

  • Du finder KOMBITs releasekalender og releasenoter for Støttesystemer og Serviceplatformen her.
  • Tilmeld dig nyheder om planlagte releases her.
 

Kontakt

Seniorkonsulent / Change release manager
3268 0418